Velkommen

Her er ideen til dig, der er på udkig efter en anderledes og magisk oplevelse, du kan dele med andre. Du bliver tryllebundet fra start til slut i en blanding af fascination og overraskelse, mens lattermagien smyger sig om dine grinemuskler.

Jeg er fuldtidsprofessionel tryllekunstner, og optræder for både børn og voksne og kan med et trylleslag forvandle den sædvanlige fødselsdag, fest eller firmaevent til et kreativt indslag med stjernestøv og ballondyr.

Jeg har siden 2017 samarbejdet med KidsAid og optræder på børneafdelingerne på Hvidovre og Herlev hospital.

Pjerrots tryllepris - Bakken

Jeg er blevet inviteret til at deltage i en konkurrence "Pjerrots tryllepris" som afholdes lørdag d. 11. juni kl. 13:00 på scenen ved Pjerrots hus. Tirsdag d. 14. juni er der igen underholdning på scenen ved Pjerrots hus, hvor vi fejre Pjerrots fødselsdag (inviteret publikum) - her optræder jeg sammen med 2 andre tryllekunstnere.